Nogle tanker omkring sociale
medier.
Færdes dine børn sikkert på Internettet?
Af Henning Warming, Juni 2010
(rev. Januar 2011)
Copyright www.warmings.dk
INDHOLD:
Faren ved brug af sociale
medier
Der er ingen tvivl om, at
det for mange er svært at følge med omkring de moderne elektroniske medier
såsom SMS, chat-rum og Facebook. Det er en stor opgave for os forældre at følge
med i denne udvikling, som ligger så fjernt fra den virkelighed, vi selv oplevede
som børn.
– retur til
toppen
Jeg kan derfor opfordre
jer til at kigge jeres børn over skulderen ind i mellem, når de bruger de nye
kommunikations midler.
Det er her meget vigtigt,
at I ikke giver børnene opfattelse af, at I kontrollerer dem selv men snarere
kontrollerer, hvad de bliver udsat for af andre.
Sørg desuden for at jeres
børn (og I selv) læser de brugerbetingelser, som altid kan findes på div.
hjemmesider. Det er lidt tør læsning, men det er vigtigt, og kan give jeres
børn indblik i de begrænsninger og 'farer', der lurer ved brugen.
Som eksempel kan nævnes,
at Facebook kun er tilladt at anvende af personer på 13 år og opefter. Når man
opretter en profil, skal man indtaste sin fødselsdato som kontrol. Men det er
ikke interaktivt, så man kan bare lyve sig ældre, så får man fuld adgang.
Der er selvfølgelig en
grænse for, hvor længe man skal forlange at kunne kigge børnene over skulderen.
Denne grænse er nok svær at sætte, men ud fra ens eget kendskab til sit barn,
har man nok en idé om, hvornår barnet kan stå på egne ben.
– retur til
toppen
Der er sikkert mange af
jer, som ikke har lyst til at bruge tid på Facebook selv.
Til jer kan jeg foreslå,
at I alligevel opretter en anonym bruger på Facebook, som I forlanger, at jeres
barn tager ind som 'ven' (det er ganske enkelt – se nedenfor). Så kan I følge
en del med i udviklingen. Jeg vil også foreslå, at I forlanger af jeres børn,
at I har deres kodeord, så I til enhver tid, kan gå ind på profilen og
kontrollere at alt går, som I føler er korrekt. Bare det, at I har muligheden,
vil få poderne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de måske finder på at
skrive noget grimt.
Snak også med jeres børn
om, at de aldrig skal skrive noget på f.eks. Facebook, som ikke kan siges
direkte til modtageren eller for den sags skyld blive skrevet i en avis. Og
oplys dem, at alt hvad der skrives på en eller anden måde kan ses, kopieres,
gemmes og kommenteres af andre (måske vildt fremmede) mennesker. Man skal altså
aldrig skrive noget, som man ikke mener, kan tåle 'offentlighedens' kendskab.
Lær børnene, at man
ALDRIG skal lægge billeder eller tekst ud på Facebook, som på en eller anden
måde kan identificere dem selv, jeres bopæl og andre ejendele. Selvom man
sikrer det til kun at kunne ses af venner, er der en chance for, at
kompromitterende oplysninger og billeder bliver brugt, gemt og offentliggjort
andetsteds af en, som man egentligt troede, var en ven.
En ting som i øjeblikket
tyder på at gribe om sig er, at børn opretter hadegrupper på Facebook for at
genere eller direkte mobbe skolekammerater m.m.
Lær jeres barn at det er
komplet uacceptabelt, umoralsk og direkte ulovligt at gøre det.
Der er desværre eksempler
på, at hadegrupper har ført til vold iblandt skoleelever. Og man kan vel
ræsonnere, at det både er som følge af og en del af mobningen men faktisk også
som modsvar fra offeret.
– retur til
toppen
Inden man kan oprette en
anonym bruger til Facebook, skal man først oprette en e-mail konto til
formålet. Der findes mange tjenester, hvor det helt gratis er muligt at oprette
en e-mail konto eksempelvis Windows Live Mail. Sørg for at oprette den i et
navn, som ikke kan genkendes. Brug denne anonyme e-mail konto til oprettelse af
en Facebook profil, og sørg for at tage jeres barn ind som ’ven’. Det er muligt
at sætte Facebook profilen op, så ingen andre kan få adgang til den lige
bortset fra jeres barn.
I kan så med jævne
mellemrum åbne kontoen og kigge på, hvad der bliver skrevet på jeres barns
profil.
– retur til
toppen
Andre chatfora m.m.
Sørg altid for, at
børnene er registreret under et synonym.
Lær dem ALDRIG at oplyse
en eneste personlig oplysning på disse fora.
Lær dem, at det er
strengt forbudt bare at overveje at møde en af de personer, som der chattes
med. Det er jo ret nemt at ’snyde’ med oplysninger, og man kan ikke kontrollere
dem.
Her kan det faktisk være
lidt sværere at følge med, fordi alt foregår som direkte kommunikation i form
af chat. Og vi ved fra os selv, at der hurtigt kan ’ryge et par finker af
panden’ i en samtale, hvor der opstår uenighed.
Men vi må forsøge at
opdrage vore børn til at bruge et ordentligt og sobert sprog overfor hinanden.
Men husk, at vi voksne ikke altid forstår børn nye måder, at fortolke sproget
på. Der er ting vi voksne vil føle krænkende, men som for børn lyder ganske
naturlige.
I kan kontrollere børnene
ved en gang imellem, at stille jer bag ved dem, og følge lidt med i samtalen.
Man får faktisk en ganske god fornemmelse af, hvad der foregår i løbet af nogle
minutter.
Desuden kan I opfordre
dem til at kontakte jer hver eneste gang, at de selv føler ubehag ved en chat.
De fleste chatfora har en mulighed for at kunne bladre tilbage i en samtale, så
I kan få et overblik samt råde dem (og evt. belære dem).
Mange steder findes der
også muligheder for at anmelde andre for chikane og lign, så de bliver udelukket.
Desuden sikres mange
chat-rum af såkaldte moderatorer, som skal sikre, at alt går efter reglerne for
anvendelsen. Men en del af disse moderatorer er for det første elektroniske og
for det andet forstår de kun engelsk. Det begrænser virkningen en del.
Desværre findes der også
chatfora, hvor man ikke skal registrere sig. De er åbne for alle, men er typisk
henvendt til voksne. Beklageligvis anvendes de en del af pædofile til at komme
i kontakt med deres ofre. Mindst et af disse har endvidere mulighed for at åbne
en videosamtale, så begge parter kan se hinanden.
Lær jeres børn, at de
ALDRIG skal bruge denne type chatfora. Luk gerne af for dem på computere, som
jeres børn har adgang til.
– retur til
toppen
Messenger (MSN), Skype m.m.
Denne form for chat
kommunikation kan være mere sikker, da kommunikationen foregår direkte mellem
to identificerbare personer. Men selv her bør I opfordre til forsigtighed, for
det er muligt at snyde.
Her gælder også, at man
aldrig skal give personlige oplysninger, som kan identificere børnene, jeres
bopæl og ejendele inkl. at åbne for en kameraforbindelse.
– retur til
toppen
Denne form for kommunikation
er vel nok den mest sikre, fordi sikkerheden omkring telefonhemmelighed er
meget større end på en internet forbindelse.
Det er desværre også
meget sværere at kontrollere jeres børns chat med hinanden, og endnu
vanskeligere at kontrollere, om de har fået voksne ’snyde’ venner.
Med SMS er muligheden
derfor kun, at forældre har tillid til, at børn er åbne omkring, hvad der
bliver skrevet og fortæller, hvis de bliver udsat for mobning og lignende.
Med SMS har man jo den
fordel, at man altid kan spore en afsender, hvilket også er en vigtig ting at
gøre børnene klart. Det kan selvsagt i sig selv begrænse sprogbruget, når
børnene ved, at de på ingen måde er anonyme.
– retur til
toppen
Faren ved brug af sociale medier
Den største fare ved
anvendelse af sociale medier er nok at man udleverer oplysninger om sig selv,
som kan anvendes til identitetstyveri og andre kriminelle handlinger, såsom
pædofili, tyveri af adgangskoder m.m.m.
Men en meget overset fare
er, at man kan udsætte sig for uforvarende at få installeret en virus eller en
såkaldt malware, som i værste fald helt automatisk og uden brugerens viden og
mulighed for kontrol kan aflure personlige oplysninger.
Dette kan i stor
udstrækning undgås, hvis man altid sørger for at sikre sig med fuldautomatisk
opdaterede antivirus programmer og at installere alle sikkerhedsopdateringer,
som bliver stillet til rådighed. Husk at det ikke er nok at installere
sikkerhedsopdateringer til et operativsystem, men det er ligeså vigtigt at
installere opdateringer til hjælpeprogrammer m.m. (et godt eksempel er Adobe
Flash Player).
Et godt råd er at undlade
at anvende gratis antivirus programmer. Mange af dem bliver desværre ikke
opdateret så hurtigt, som det er nødvendigt. Desuden findes der eksempler på,
at et gratis antivirus program rent faktisk er en virus eller malware i sig
selv.
– retur til
toppen
Når jeg har skrevet alle
disse forslag, er der nok nogen, som mener, at det er at gå lidt for tæt på
vore børns eget privatliv. Og jeg er helt enig i, at børn på et eller andet
niveau skal have noget, som forældrene ikke 'stikker deres næse i'. Men vi har
også pligt til at opdrage dem som gode samfundsborgere, som selv kan tage
stilling til konsekvenserne af deres egne handlinger. I lyset af det mener jeg
klart, at vi har pligt til at kigge dem over skuldrene indtil de kan stå på
egne ben.
De nye kommunikations
muligheder har desværre den store bagdel, at vore børn skal kunne forholde sig
til juridiske finurligheder, som er væsentligt anderledes end dem, som vi
skulle forholde os til som børn. Man kan vel egentligt sige, at de skal blive
hurtige voksne, end vi selv skulle dengang. Det må vi som forældre hjælpe dem
med.
Men med fornuft kan det
som forældre godt lade sig gøre at have en god dialog med børnene omkring disse
ting.
Lær jeres børn aldrig
nogensinde, at klikke på et link, som er kommet fra en ukendt kilde.
Lær jeres børn at tvivle
på alt, hvad man modtager uopfordret.
Lær jeres børn at
informationer fra Internettet ofte er udtryk for skribentens egne meninger,
holdninger og opfattelse. De er derfor ofte urigtige, mangelfulde, farvede
eller direkte forkerte.
Lær jeres børn at lukke
ned for en samtale/chat, hvis den bliver mærkelig, sexfokuseret eller truende,
og også hvis bare de synes, at deres grænser bliver overskredet.
– retur til
toppen
Find mere information ved
Børns Vilkår
http://www.bornsvilkar.dk/BornsVilkar.aspx
Medierådet
http://portal.medieraadet.dk/Portal/Andk/Vi_er/Internet_Nyhedsbrev/Nyhedsbreve/2010%20februar.aspx
http://www.youtube.com/watch?v=WwxzQ_JYpwA
Vedr. Antivirus
programmer
http://www.computerworld.dk/art/113862?page=1
http://www.pcworld.com/reviews/collection/5928/2011_free_av.html
http://www.pcworld.com/reviews/collection/5927/2011_paid_av.html
http://www.computerworld.dk/art/113848
– retur til
toppen